Skoleledere og forældre skeptiske over for mobil-stramning

MOBIL-SNAK: Både forældrene og skolelederne maner til besindighed over for Bertel Haarders forslag om at stramme mobil-reglerne i folkeskolen.

Selv om undervisningsminister Bertel Haarders (V) forslag om at stramme sanktionerne for misbrug af mobiler i folkeskolen får politisk opbakning, mener både skolelederne og forældrene, at man skal tackle problemerne på en anden måde.

"Jeg synes, det er fint, hvis vi kan få nogle sanktionsmuligheder. Men samtidig skal vi ikke piske problemet større, end det er. Denne sanktion kolliderer med den kultur, vi gerne vil have i folkeskolen. Børnene vil opleve sanktionen som nærmest den mest voldsomme straf, man kan idømme dem. Og når man skal lave sådan en magtanvendelse, er det i direkte modstrid med tillid, det gode samvær og det gode samarbejde, som er den vigtigste kultur i skolen," siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

Han mener, problemet med mobiltelefoner er reelt, men at man skal løse det på anden måde end ved sanktioner.

Login