Skatteminister: Al indkomst skal beskattes - også lærernes pc'er

MEDIESKAT: Både skatteministeren og undervisningsministeren afviste på et samråd, at multimedieskatten vil ramme især lærerne hårdest.

Multimedieskatten vil i det store billede ikke give ekstraudgifter for danskerne. Desuden er det helt rimeligt, at en arbejdsgiverbetalt computer beskattes som al anden indkomst, hvis man bruger den hjemme.

Det slog skatteminister Kristian Jensen (V) fast på et samråd tirsdag i Folketingets Uddannelsesudvalg.

"Forårspakken gav skattelettelser til alle danskere - også lærere. Derfor skal man kigge på det store perspektiv og ikke kun tage en lille flig af forårspakken som multimedieskatten. Skattelettelserne vil samlet set givet flere penge i hænderne til alle - også lærere," sagde Kristian Jensen.

Login