Skærmdebatten har taget teknologien som gidsel
Vi har spildt dyrebar tid på at tale om begrænsninger og forbud, mens kun ganske få har talt om nødvendigheden af at finde frem til en bedre balance i omgangen med digitale teknologier, skriver Stine Liv Johansen.
Sikke et forår, det har været. Siden børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i januar i sit første store interview efter den nye regeringsdannelse udtalte, at "skærme" skulle begrænses i børn og unges liv, har der ikke været mange dage, hvor emnet ikke har været dækket eller debatteret i danske medier.
Ministeren baserede efter eget udsagn sine udtalelser på sin "egen oplevelse af at opdrage tre børn i 2023" og talte således klart og tydeligt ind i de udfordringer, rigtig mange forældre rundt omkring formentlig kan nikke genkendende til.
Herfra gik det stærkt. Debatten omfattede to grundlæggende positioner. På den ene side stod de, der var enige med ministeren og talte varmt for omfattende begrænsninger i brugen af digitale redskaber i for eksempel skolen, og på den anden side stod de, der kaldte på et bedre vidensgrundlag, før sådanne markante tiltag blev sat i værk på den anden side.