SF: Gymnasie-ændringer forsinkes unødigt

GYMNASIUM: Ændringerne af gymnasiereformen går alt for langsomt, mener SF, der beskylder ministeriet for nøl. Alt går efter planen, siger Bertel Haarder (V).

Endnu er der kun holdt to politiske forhandlingsmøder om ændringerne af gymnasiereformen, men det er foreløbig ikke udsigt til en aftale. Og det er alt for langsomt, mener Nanna Westerby, uddannelsesordfører for SF.

"Det går meget langsomt, for ifølge planen skulle vi i gang i starten af oktober og være færdige inden vinterferien. Så det går meget trægt," siger Nanna Westerby.

Hun peger på, at det kan være følgegruppens uenighed om deres rapport, der har forsinket processen, for selvom om det er politisk uenighed, er intet strandet i forhandlingerne.

Login