Satspuljen skal betale undervisningsassistenter

STØTTE: Regeringen vil lade satspuljen betale for et forsøg med undervisningsassistenter. For slapt, at ministeren ikke selv kan skaffe penge, siger Socialdemokraterne.

For at styrke normalundervisningen i folkeskolen og afhjælpe den kraftige vækst i udgifter til specialundervisning skal der nu presses på for at indføre undervisningsassistenter.

Og regeringen lægger nu op til, at fem millioner kroner skal sættes på satspuljen til et forsøg med undervisningsassistenter, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Satspuljen skal være en fødselshjælper
"Kommunerne har allerede i dag mulighed for at ansætte undervisningsassistenter, og flere skoler gør det allerede med pædagoger og lignende, der støtter udsatte og urolige børn. Forsøget over satspuljen skal sætte skub i udviklingen og være en slags fødselshjælper til ordningen," siger Bertel Haarder.

Login