Særbehandling af kommuner fortsætter

OVERBETALING: Undervisningsministeren har givet KL ord på, at dobbeltstøtten på SOSU-området vil fortsætte. Det er sket, selvom Undervisningsministeriet opdagede i januar, at det er i strid med loven.

Ifølge den nye aftale skal kommunerne have dispensation fra loven, så de kan få støtte to gange for praktikanter på SOSU-uddannelsen.

De private arbejdsgivere er harme og mener, at aftalen giver kommunerne særbehandling. Det er et brud med princippet om, at alle arbejdsgivere skal have lige adgang til støtte og bonus fra AER-fonden, lyder kritikken.

"Det er helt uholdbart, at politikerne lægger beslag på andre folks penge. AER er en kollektiv ordning, hvor alle må indrette sig efter reglerne. Derfor er det et problem, at man tilgodeser en sektor ved at ændre reglerne. Det kan ikke være meningen, at de private arbejdsgivere skal betale for de særaftaler, politikerne laver på det offentlige område," siger Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.

Login