S: Systemet burde have fanget AMU-svindlere

SAMRÅD: Systemet burde have forhindret den AMU-svindel, som 21 Søndag for nylig beskrev, mener S.

"Jeg er lige så harm som Bjarne Laustsen over det, som jeg hørte. Jeg vil godt understrege, at vi har nultolerance over for snyd og svindel med offentlige midler i Undervisningsministeriet," indledte Haarder, da han fik ordet.

Haarder: Der er nu sat gang i en undersøgelse
Han understregede dog, at selv om han var fortørnet over, hvad han havde set, så ændrede det ikke på det faktum, at han overordnet var meget glad for AMU, og den opfattelse gik han ud fra, at de øvrige fremmødte ved samrådet delte. Men sagen fra Vejle skulle dog ikke have lov til at passere, uden at der skete noget, fastslog Haarder.

"Skolen har indvilliget i, at der nu foretages en omfattende undersøgelse, og jeg vil vurdere, om der skal ske yderligere tiltag, når sagen er afsluttet," sagde Haarder. Men det var ikke nok til at gøre Bjarne Laustsen helt tilfreds.

Login