Regeringens plan om at lukke muslimske friskoler trækker ud: Imens gør flere skoler klar til opgør

Efter mere end to år er det endnu ikke lykkedes for regeringen at trække støtten til muslimske friskoler - men et udspil er på vej, fastslår S-ordfører. I mellemtiden er en ny forening gået til kamp mod politisk pres. "Vi bliver set som de sorte får i skolevæsenet", lyder det fra formanden.  

Trods markant løfte tilbage i valgkampen 2019 er det efter to år i regeringskontorerne endnu ikke lykkedes S-regeringen at trække statsstøtten til de muslimske friskoler.

Regeringens embedsmænd kæmper nemlig fortsat for at finde en model, som ikke karambolerer med Grundloven og Menneskerettighedskonventionen.

Men det arbejde forventes at være færdigt i løbet af næste folketingsår, hvor regeringen vil fremlægge sit udspil. Det fastslår Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel.

Login