Regeringens kamp for en smidig folkeskolereform
ANALYSE: Med det længe ventede udspil til en folkeskolereform har regeringen prøvet at imødekomme partierne på Christiansborg så meget som muligt. Lærerne føler sig dog overset, og det kan blive et problem for reformens fremtid.
Men de regler gælder åbenbart ikke på Christiansborg. For gransker man regeringens længe ventede udspil til en folkeskolereform "Gør en god folkeskole bedre", vil man spotte velkendte ideer og tanker, som både politikere og skoleaktører har luftet flere gange i de senere år. Selv titlen er direkte copy-pastet fra Danmarks Lærerforenings egen udviklingsplan for folkeskolen.
Det er da heller ikke noget, hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) lægger skjul på. Fra regeringens side er det utvetydige succeskriterium, at man får landet et bredt folkeskoleforlig i begyndelsen af det nye år.
Regeringen har brug for en politisk og folkelig sejr, og derfor har den også gået efter at udarbejde et bredt reformudspil med så få politiske knaster og ideologiske benspænd som muligt. Så kan Danmarks Lærerforening og KL få lov til at levere det drama, som efter alt at dømme vil komme, når overenskomstforhandlingerne går i gang i begyndelsen af 2013.