Radikal profil skal være ordfører for de yngste og de ældste
Radikales folketingsgruppe har fordelt ordførerskaber. Lotte Rod fortsætter som ordfører for folkeskolen, men får nye politikområder på sin to-do-liste.
Der bliver nok at se til, når Lotte Rod (R) genoptager sit politiske arbejde med folkeskolen i det nye Folketing.
Nu skal hun samtidig føre ordet for sit parti, når de politiske slag om gymnasierne, erhvervsuddannelserne, FGU'erne og hele VEU-området skal stå, som partiets børne- og undervisningsordfører.
For da radikale onsdag konstituerede deres nye og markant mindre folketingsgruppe, var det uden en ordfører dedikeret til ungdomsuddannelserne, som man ellers havde fundet plads til i den forhenværende valgeperiode, hvor Anne Sophie Callesen (R) tog sig af det område.