Politikernes tålmodighed med lærerne er tyndslidt

ANALYSE: Trods intern opbakning har lærerkonflikten givet Danmarks Lærerforening en række nye fjender, som kan skade dens indflydelse fremover. Internt i regeringen er forholdet til lærerne iskoldt, og stærke kræfter ønsker en langt hårdere linje over for foreningen.

Men internt i foreningen har den langstrakte og milliondyre strid mellem lærerforeningen og kommunerne kun styrket det interne sammenhold og opbakningen til Anders Bondo Christensen. Forhandlingslinjen er blevet belønnet af lærerne og hovedbestyrelsesmedlemmerne, som over en bred kam har holdt igen med kritik og negative udmeldinger.

Og som Altinget.dk netop har dokumenteret, bakker de lærerstuderende også op om både formanden og foreningen, selvom de nu kan se frem til et arbejdsliv uden overenskomstbestemt forberedelsestid.

Anders Bondo Christensen formåede at holde sammen på lærerforeningen, og han huserer fortsat i hjørnekontoret på Vandkunsten i København.

Login