Formand for Danske HF og VUC trækker sig på grund af fusionsplaner

Pernille Brøndum trækker sig som formand for Danske HF & VUC. Det sker efter at Nordvestsjællands Hf & VUC, hvor hun er rektor, igangsætter en fusion med Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser.

HF-uddannelsen står over for store forandringer, ifølge regeringen, og nu står Danske HF & VUC også uden formand, idet Pernille Brøndum har valgt at trække sig.

Det sker på grund af en forestående fusion mellem Nordvestsjællands Hf & VUC, hvor Brøndum er rektor, og Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser, skriver Pernille Brøndum i et opslag på Linkedin.

Næstformændene, Lene Yding og Stig Holmelund Jarbøl, vil frem mod en ekstraordinær generalforsamling 27. september dele opgaverne mellem sig. På generalforsamlingen vil en ny formand blive valgt. 

Login