Overblik: Eksperters anbefalinger skal bringe Fælles Mål ind i klasseværelset

DET SKER: Efter måneders arbejde løfter en ekspertgruppe på onsdag sløret for de anbefalinger, der skal bringe Fælles Mål-lempelserne i mål. Og så kommer efteruddannelserne under lup i Disruptionrådet. Det og mere til i ugens overblik.

Godmorgen og velkommen til et overblik over alle de vigtigste begivenheder i det hjørne af dansk politik, hvor uddannelse og undervisning er i centrum.

I sidste uge var der folkemøde, og det gik nok ingens næse forbi. Altinget var mødt talstærkt op på Bornholm, hvor et væld af debatter og politiske udmeldinger havde fokus på skoler og uddannelse.

Blandt andet satte Radikales Morten Østergaard hårdt mod hårdt og krævede uddannelsesloftet fjernet som krav for at støtte en S-ledet regering efter valget. 

Login