Nyt udvalg skal hjælpe unge til uddannelse

INDSATS: Én ud af fem er ikke kommet videre i uddannelsessystemet, syv år efter de går ud af 9. klasse. Nyt ekspertudvalg med Metropol-rektor Stefan Hermann i spidsen skal komme med forslag til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet.

En rektor, to topledere fra erhvervslivet, en forstander fra en produktionshøjskole, en tidligere kommunal topchef og to professorer skal inden årets udgang komme med forslag til, hvordan det kan lykkes at få langt flere unge i gang med en ungdomsuddannelse.

Baggrunden er, at alt for mange unge i dag aldrig kommer videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole, enten fordi de falder fra eller aldrig kommer i gang.

Som tidligere bebudet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker regeringen at sætte ind med en forstærket indsats, der skal sikre, at flere unge hjælpes i gang med en uddannelse.

Login