Ny musikplan øremærker midler til skolebørn

MUSIK: Projekter, der samarbejder med landets skoler, styrkes med 23 millioner i Kulturministeriets nye musikhandlingsplan. Pengene tages fra talentudvikling på musikskolerne, der frygter en svækkelse af eliten.

Børnenes musikudfoldelse er i fokus i den nye musikhandlingsplan, som kulturminister Mette Bock (LA) præsenterer mandag eftermiddag.

Musikhandlingsplanen, der fordeler i alt 157,9 millioner kroner over de næste fire år, vil som noget nyt øremærke 23,2 millioner til tre specifikke projekter, der alle fungerer i samarbejde med landets grundskoler.

Det gælder blandt andet projektet OrkesterMester, der opretter skoleorkestre i små klasser, og Levende Musik i Skolen (LMS), der afholder koncerter og laver musikundervisningsmateriale til folkeskoler over hele landet.

Login