Mobilforbud i skolen er kun symptombehandling

Et forbud mod mobiler i skoler og gymnasier kan virke som en oplagt og nem løsning på et kompliceret problem. Men hvis forbuddet står alene, kan vil det ende med at blive en bjørnetjeneste, advarer Stine Liv Johansen.

Skoleåret er i gang, og nyhedsmedierne flyder over med skolestartshistorier.

De klassiske emner som skoleparathed og trafiksikkerhed er i år helt overskygget af diskussionen om mobiltelefoner i klassen. Flere grundskoler og ungdomsuddannelser har nemlig valgt at indføre nye regler og forbud mod mobiltelefoner i timerne og tager dermed handsken op fra den debat, der også var i fuld sving før sommerferien, og som fik børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til at varsle anbefalinger på området.

Så nu skal eleverne på gymnasierne i blandt andet Roskilde og Esbjerg lægge deres mobiltelefoner i et skab inden hvert undervisningsmodul. De brokker sig, forståeligt nok.

Login