Minister om erstatning for omstridte nationale test: "Samlet set udvikler det et større testbatteri"

Erstatningen for de nationale test medfører samlet set flere obligatoriske test for eleverne i folkeskolen end hidtil. Alligevel vil ændringerne i aftalen om det nye testsystem mindske det samlede testpres på de unge, lyder det blandt andet fra SF.

Selvom flere partier i Folketinget har kæmpet for færre test i folkeskolen, vil eleverne med den nye erstatning for de nationale test skulle igennem flere obligatoriske test, end de skal nu.

Det står klart efter, at et bredt politisk flertal bestående af partierne i folkeskoleforligskredsen fredag præsenterede et nyt testsystem, der afskaffer de omstridte nationale test.

Det nuværende nationale testsystem med 10 obligatoriske test og fire frivillige test afløses af 12 obligatoriske test og 11 frivillige test.

Login