Lukkede skoler: Danske Skoleelever håber på fjernundervisning

LUKKET: Alle landets uddannelsesinstitutioner er ved at lukke ned. Danske Skoleelever opfordrer skolerne til at sende lektier med hjem og lave digital fjernundervisning. Samtidig opfordrer eleverne forældre til at tale åbent med deres børn om coronavirussen.

Senest mandag skal alle folkeskoler, daginstitutioner og skolefritidsordninger være lukkede.

Det påvirker tusindvis af børn i hele landet.

”Vi elever er selvfølgelig chokerede og synes, det er vildt, at vores skoler er blevet lukket, men vi forstår det også godt,” siger Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever.

Login