Lærere skal lære at bruge skak i undervisningen

LÆRING: Folkeskolelærere skal nu på skolebænken for at lære at bruge skak i undervisningen. Det gør eleverne bedre til at læse,  regne og koncentrere sig. A.P. Møller Fonden støtter med 3,7 millioner kroner.

Skak hjælper børn til at koncentrere sig og gør dem bedre til matematik. Det viser dansk og udenlandsk forskning, og derfor sendes folkeskolelærere fra en række af landets kommuner på efteruddannelse i, hvordan skakspillet kan bruges som læringsmetode.

Kompetenceudvikling af skoleskaklærere, eller mere mundret KAS, er navnet på den nye uddannelse, der skal træne folkeskolelærere i at anvende skak som led i matematikundervisning eller som en del af understøttende undervisning, der blev introduceret med folkeskolereformen.

Større koncentration
10 kommuner har indgået samarbejde med Dansk Skoleskak, A. P. Møller Fonden og VIA University College i Aarhus om at følge forskningsresultater, der viser, at skak forbedrer børns matematikkundskaber, læsefærdigheder og evne til at koncentrere sig.

Login