LA enig i VU's kritik af moderpartiet

KORT NYT: Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører Merete Riisager er enig i VU-formand Morten Dahlins kritik af Venstres skolepolitik.

Hun mener, det er utroligt, at Venstre har købt tanken om en heldags- eller helhedsskole, og forstår ikke, hvordan Venstre som liberalt parti kan være enige med regeringen om sådan et forslag.

"Det er svært at få øje på noget, der er mindre liberalt end at beslaglægge alle børns tid, fordi et mindre antal børn får rørt sig for lidt eller har brug for lektiehjælp," siger Merete Riisager (LA).

Hun giver samtidig VU's formand Morten Dahlin ret i, at en heldagsskole kommer til at gå ud over børnenes egen tid og det danske foreningsliv. Hun frygter i samme ombæring, at en gennemførsel af forslaget vil svække friheden, fagligheden og almendannelsen i den danske folkeskole.

Login