Kampvalg på vej i Københavns Lærerforening

FORMAND: En række kandidater ønsker at tage over efter den mangeårige formand i Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg. Dermed kommer der kampvalg i foreningen til februar.

Der bliver flere om buddet, når Københavns Lærerforening (KLF) 22. februar for første gang siden 1994 skal vælge en ny formand.

Ifølge foreningens hjemmeside har fire nuværende bestyrelsesmedlemmer nemlig meldt sig som kandidater til formands- og næstformandsposten.

Formandsposten er blevet ledig, efter Jan Trojaborg, som i 23 år har siddet i spidsen for hovedstadens knap 5.000 lærere, i november annoncerede sin afgang.

Login