It-bøvl sår tvivl om timetal
TIMETAL: Fejl i indberetningerne i folkeskolernes timetalssystemer kan minimeres, og dermed kan problemerne med timetal være mindre end hidtil antaget.
Der er udsigt til, at problemerne med minimumstimetallene i folkeskolen er mindre end hidtil antaget. Hele 32 procent af eleverne har ikke fået det antal timer, de har krav på, men det ser ud til, at en af årsagerne er den måde, som timerne bliver indberettet på.
Og fejlene i indberetningerne er til at få øje på. Det siger konsulent i Børne- og Kulturkontoret i KL, Jan Larsen, som er med i arbejdsgruppen under Skolestyrelsen, som kigger på problemstillingerne indberetning af timetal.
Timetallene bliver i dag indberettet i tre systemer, hvilket gør fejl mere sandsynlige. Det vil arbejdsgruppen nu gøre op med.
"Vi er ikke interesseret i, at skolerne skal bruge tre administrative systemer. Når man arbejder med tre systemer, så kan indberetningen muligvis halte og tallene ikke være helt skarpe. Derfor bonger det ud i sidste ende, hvis der er fejl," siger Jan Larsen.
UNI-C har deres eget system, og lærerne har deres, som man bruger til at registrere timer og løn. Hertil er der også nogle programmer, som lederne selv bruger for at kunne håndtere den fleksible skole, forklarer Jan Larsen.
Treårig fleksibilitet et problem
For at få klarhed over problemerne med indberetningen af timetallet har Skolestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med flere repræsentanter fra undervisningsmiljøet. Gruppen har afholdt sit første møde den 25. marts 2010, hvor fokusset blandt andet blev rettet mod de mange systemer og den dermed følgende usikkerhed i indberetningen.
"Noget af det, man arbejder med i arbejdsgruppen, er, at man skal have nogle computerprogrammer, som understøtter en fleksibel planlægning og håndterer treårige perioder," siger Jan Larsen.
UNI-C's registrering lever eksempelvis ikke op til kravet om, at et minimumstimetal kan fordeles frit over tre år. Her er kun tale om årlig registrering. Og netop den treårige periode - eller generationsprincippet - en en del af problemet.
"Ingen af de elektroniske systemer, som skal generere disse data, kører over en treårig periode, som timetallene gør. Så skal der så lidt til, før der opstår fejl," siger Jan Larsen.
Stikprøver har tidligere vist fejl
Derfor kan det vise sig, at problemerne med minimumstimetallene slet ikke er så store. Det har KL også haft på fornemmelsen, siden de i efteråret 2009 foretog en række stikprøver som opfølgning på, at UNI-C kunne fortælle, at 32 procent af alle elever ikke har fået det antal timer, som de har krav på.
"Vores stikprøver viste, at det var meget få timer, børnene reelt mangler. Mange af dem fordi de er blevet fejlindberettet eller blevet indberettet under forkerte fag," siger Jan Larsen og forsætter:
"Nogen havde tastet forkert, og nogen var ikke klar over generationsprincippet om, at man skal kunne se tre år bagud. Det betød, at man havde indfaset noget timetal et år for sent. Så var der også nogen, som havde lavet tværfaglig undervisning og ikke fået indberettet timetallene i de rigtige fag. Derfor så det værre ud, end det reelt var," siger Jan Larsen.
Arbejdsgruppen kommer torsdag i denne uge med en samlet liste over opgaverne, som de vil kigge på. Arbejdsgruppen forventes at afslutte deres arbejde i løbet af sommeren 2010.