I dag forarger historien om Sprogø-kvinderne. Men ifølge to historikere findes afskyen for "de uduelige" stadig i politik
Nutidens politikere tager afstand fra statens internering af unge kvinder på Sprogø, men der er mange logikker fra dengang, der går igen i nutidens social- og uddannelsespolitik, mener to forfattere bag bogen ’Pigerne på Sprogø’, som netop er udkommet.
I dag vækker det forargelse, at staten engang isolerede unge kvinder på Sprogø. Men ideen om, at nogle grupper er "ubrugelige" og "uduelige", findes stadig i socialpolitikken.
Det mener historikerne Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed, der netop har udgivet bogen 'Pigerne fra Sprogø', som handler om de cirka 500 unge kvinder, der fra 1923-1961 blev anbragt på Sprogø.
De blev opfattet som "moralsk defekte" og seksuelt afvigende, og derfor blev de isoleret og afstraffet. Mange af dem blev steriliseret.