Hvem skal forhandle for lærerne og kommunerne?

OVERENSKOMST: Mandag mødes KL og Lærernes Centralorganisation i Forligsinstitutionen. Her skal forligskvinden forsøge at få de to parter til at blive enige om en overenskomst for folkeskolelærerne. Læs her, hvem der repræsenterer de to parter ved forhandlingerne.

KL's hold:
KL møder op til forhandlingerne i Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København med et hold bestående af fire forhandlere med chefforhandler Michael Ziegler (K) i spidsen.

Michael Ziegler:
Er uddannet civilingeniør fra DTU i 1992 og har blandt andet arbejdet som udviklingsingeniør hos Thrane & Thrane, Danica Biomedical og Nokia. I 1989 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup. Fra 1994-1995 var han næstformand for Konservativ Ungdom. I 1999 blev han partiets gruppeformand i kommunalbestyrelsen og i 2001 partiets spidskandidat i Høje-Taastrup. I 2005 blev han valgt til borgmester, og ved kommunalvalget i 2009 beholdt han posten, da næsten en tredjedel af kommunens vælgere stemte personligt på ham. I 2009 blev han formand for KL's Løn og Personaleudvalg, og det er i den funktion, han på mandag som chefforhandler skal sidde over for Anders Bondo Christensen og hans hold af forhandlere.

Sine Sunesen:
Er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1991. I 1996 blev hun formand for klubben af offentligt ansatte i DJØF, og i 2001 blev hun formand for hele organisationen. Fra 1996 til 2004 var hun medlem af forretningsudvalget og forhandlingsudvalget i AC. Fra 2004 til 2009 fungerede hun som formand for hele organisationen. Hun har siden 2009 været chef for KL's afdeling for jura og lønpolitik. Hun har i kraft af sit medlemskab af forretningsudvalget og forhandlingsudvalget i AC deltaget i de offentlige overenskomstforhandlinger i 1997, 1999, 2002, og 2005. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 var hun topforhandler for alle statsansatte.

Login