Her er Altinget | Uddannelses nye debatpanel

DEBATPANEL: Altinget | Uddannelse er klar med et nyt debatpanel, som i løbet af efteråret skal komme med indspark i debatten om ungdomsuddannelserne. Mød dem her.

Det nye debatpanel på Altinget | Uddannelse kommer hver fredag i løbet af efteråret med skarpe meninger om ungdomsuddannelserne. De fem debattører repræsenterer forskellige dele af ungdomsuddannelserne, og de vil hver især give deres bud på de udfordringer, som ungdomsuddannelserne står over for. 

<img align="left" src="@nyimg=11682@" />Gorm Leschly, Gymnasieskolernes lærerforening.
Gorm Leschly har siden 2000 været formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der tæller omkring 13.000 medlemmer. Blandt hans mærkesager er klassekvotienter og bedre arbejdsmiljø for gymnasielærerne. Gorm Leschly har desuden undervist i historie, samfundsfag og erhvervsøkonomi på Ikast Gymnasium og HF.

<img align="left" src="@nyimg=4501@" />Agi Csonka, Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Siden 2007 har Agi Csonka været direktør for EVA, som evaluerer og analyserer de danske dagtilbud, skoler og uddannelser. Hun har en ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet og har skrevet en række bøger om arbejdsliv og ledelse. Desuden er Agi Csonka medlem af en række bestyrelser og udvalg, blandt andet dialoggruppen for Ny Nordisk Skole, Rådgivningsgruppe om guidelines for Børne- og Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprojekter, Tænketank om professionsfaglig ledelse ved Mandag Morgen med flere.

Login