Hård kritik af erhvervsskoler

Erhvervsakademierne er ikke blevet de stærke, selvstændige uddannelsesmiljøer, som var tanken, da de i 2008 blev etableret. Det er konklusionen i en ny rapport fra Undervisningsministeriet om erhvervsakademiernes organisering.

"Der (kan, red.) i høj grad sættes spørgsmålstegn ved, om sektoren institutionelt er blevet løftet med de nuværende erhvervsakademier, og om man med de valgte organiseringsformer har levet op til intentionerne bag den politiske aftale," står der blandt andet at læse i rapporten, som er en mindre tilsynsundersøgelse af sektoren, før den endelige evaluering i 2013.

Den skarpe kritik af sektoren fortsætter gennem rapporten, hvor der listes 11 problematiske forhold, som der snarest skal tages hånd om. Det er især erhvervsskolerne, som står for skud, og ifølge undersøgelsen er der "indicier" for, at bestyrelserne på skolerne i højere grad har varetaget erhvervsskolernes interesser frem for akademiernes. Desuden peger undersøgelsen på, at mange erhvervsakademier ikke har en selvstændig økonomi, men at akademiets midler med forskellige krumspring overføres til erhvervsskolerne.

Erhvervsakademiernes interesser er blevet nedprioriteret til fordel for erhvervsskolerne, skriver Undervisningsministeriet direkte i undersøgelsen og peger dermed på, hvem der har hovedansvaret for, at erhvervsakademierne ikke som forventet med den politiske aftale er blevet til den blomstrende sektor, som skulle danne et vækstlag for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

Uklar lovgivning
Men den analyse deler erhvervsskolerne ikke til fulde, lyder det fra Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne. Ifølge ham burde både politikere, Undervisningsministeriet erkende deres del af ansvaret for, hvordan erhvervsakademierne ser ud i dag.

"Alle tre parter burde tage hinanden i hånden og erkende, at vi har et fælles ansvar. Undersøgelsen peger kun fingre af erhvervsskolerne, men der er også en pointe i, at både lovgivningen og implementeringen har været uklar på nogle områder," siger han og understreger, at undersøgelsens resultater kun bygger på erhvervsakademiernes formåen i 2009 og altså ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvordan situationen er i dag.

Det er især i kritikken af bestyrelserne, at Lars Kunov mener, at politikerne også har en medansvar. Lovgivningen beskriver nemlig klokkeklart, at erhvervsskolerne selv skal udpege repræsentanter, som skal varetage de bagvedliggende erhvervsskolers interesser, og lægger dermed op til den inhabilitet, som de kritiserer i dag, forklarer han.

Rod i implementeringen
Tilsynsunderøgelsen fra Undervisningsministeriet peger også på, at de erhvervsakademier, som klarer sig bedst og står stærkest både økonomisk og personalemæssigt, er organiseret efter den såkaldte classic-model, som er den model med mest selvstændighed. Den påpeger desuden, at der er to skoler, som har organiseret sig i en såkaldt hybrid-model, som ikke er anvist i lovgivningen og som betyder, at staten har "dobbeltfinansieret" skolen ved at yde tilskud til bygninger først til erhvervsskolen og senere til erhvervsakademiet.

Men i implementeringsfasen har det fra ministeriet ifølge Lars Kunov været klart, at hybridmodeller var en legal måde at indrette et erhvervsakademi på.

"Vi vil hellere måles på konkrete resultater end indicier, og undersøgelsen kigger kun i ringe omfang på udviklingen i elever og nye uddannelser, og den har nemlig været positiv. Vi er heller ikke blevet målt på, om vi lever op til det, som der står i erhvervsakademiernes udvilingskontrakter. De har kun kigget på pengestrømme, men ikke om vi har nået det, vi skulle," siger han.

Lars Kunov vil hellere kigge fremad end bagud nu, og han understreger, at erhvervsskolerne har taget de politiske udmeldinger til sig og arbejder med at gøre erhvervsakademierne stærke og selvstændige. En proceskonsulent er eksempelvis blevet ansat til at agere fødselshjælper for de akademier, som er langt fra classic.