"Gymnasiereformen gik for vidt"

Endnu havde elever og lærere i gymnasiet 1998 aldrig hørt om almen studieforberedelse (AT) eller studieretninger. På det tidspunkt herskede de traditionelle matematiske og sproglige linjer stadig, men hos formand Per Skafsgaard og hans kollegaer i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) blev der netop denne sommer i 1998 født ideer om væsentlige ændringer i gymnasiet.

Tanker, som siden hen i større eller mindre omfang gled ind som en del af fundamentet for gymnasiereformen i 2003 med Ulla Tørnæs som pennefører.

I sommeren 1998 gik GL med Per Skafsgaard som formand for gymnasielærerne i spidsen for en række ændringer i det daværende gymnasium. Et årti inden havde gymnasiereformen fra 1987 - der blev kaldt fagenes fest - gjort fagene stærkere, men en ulempe var ifølge lærerne, at de enkelte fag var meget opdelte i forhold til hinanden, og tværfaglighed var meget svært at praktisere.

Hæmmende for undervisningen
"Eleverne gik fra fag til fag i det daglige. Men det var svært at lave noget ud over de stramme rammer i gymnasiet, og det mente vi var hæmmende for en moderne undervisning," siger Per Skafsgaard.

Derfor gik lærerne i gang med at lave et udkast til en række ændringer, hvor intentionerne også var, at uddannelsessystemet skulle hænge mere sammen med folkeskolen på den ene side og de videregående uddannelser på den anden side med gymnasiet i midten som forbindelsesleddet.

"Fokus skulle også være på elevernes generelle kompetencer og ikke kun på elevernes fag-faglige kompetencer. Eleverne skulle lære at analysere og opstille hypoteser, som ikke nødvendigvis var bundet til det enkelte fag. Eleverne skulle kunne arbejde mere på tværs af fagene, for det var ikke muligt nok i det gamle gymnasium," siger Per Skafsgaard og bladrer i det idehæfte, der blev afleveret til politikerne i september 1998.

Margrethe Vestager som minister
Og tankerne blev modtaget godt af de daværende uddannelsespolitikere og i ministeriet, hvor Margrethe Vestager (R) var trådt til som minister i marts samme år som afløser for Ole Vig Jensen (R).

Ideerne blev input i den politiske lovmølle, der cirka fem år efter kvitterede med en gennemgribende reform af gymnasiet. Men Per Skafsgaard, der i mellemtiden havde forladt GL-formandsposten og var blevet gymnasielærer igen, oplevede, at GL's ideer var modelleret ganske kraftigt.

"Jeg undrer mig over, at man gik så langt med tværfaglighed og projektarbejde, for det var der slet ikke lagt op til. Denne balance havde jeg i hvert fald ikke forestillet mig, og jeg kan undre mig over, at dette skulle være borgerlig politik. Reformen gik alt for vidt med det tværfaglige og især i forhold til almen studieforberedelse," siger Per Skafgaard.

Resultatet blev en mere fragmenteret undervisning på gymnasierne, hvor elevernes indlæring blev splittet ad, mener den tidligere GL-formand.