Gymnasielektor: Det er tid til mere medbestemmelse på gymnasierne

Samtidig med at krav om magtspredning, medarbejderdemokrati og ytringsfrihed vokser i vores samfund og i Vesten, har en ulyst til at ytre sig kritisk og en mangel på levende debat sneget sig ind på Danmarks gymnasier. Hvorfor? Og mon ikke en løsning kræver en justering af et topstyret og virksomhedslignende system? spørger Jan Maintz.

SDU's nye rektor, Jens Ringmose, har netop i Berlingske lanceret en kamp imod forskeres truede frihed – herunder "debatfriheden" – på Danmarks universiteter.

Hvordan ser det egentlig ud med debatfriheden og indflydelsen i en anden meget vigtig samfundsinstitution: Danmarks gymnasier? Det er en sammensat sag – det er for eksempel ikke sådan, som automat-påstande kan lyde, at rektor og bestyrelsen har indflydelse, mens lærerne ikke har.

Lærerne har nogle muligheder for indflydelse og debat. Men der er langsomt – hen over 10-15 år vel – opstået et meget væsentligt problem: en tendens hos lærerne til en ulyst til at ytre sig frit og kritisk, når det gælder institutionens bedste og ledelsen af den, og en tendens til mindre levende debat, hvor meninger frit brydes. Eksempelvis er personalemøder mange steder reduceret til informationsdeling.

Login