Fortsat sort røg over Børne- og Undervisningsministeriet

REFORM: Forhandlingerne om fremtidens folkeskole trækker ud, efter regeringen og de borgerlige sent torsdag aften måtte gå fra forhandlingsbordet uden en færdig reform. Det er endnu usikkert, om partierne når til enighed i denne uge.

Reformen af folkeskolen trækker ud, og det er endnu uvist, om forligspartierne når til enighed om en reform, inden ugen er omme.

Det er meldingen, efter de tre regeringspartier samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative sent torsdag aften forlod Børne- og Undervisningsministeriet efter timelange forhandlinger.

Ifølge De Konservatives børne- og undervisningsordfører, Vivi Kier, skrider forhandlingerne nu stille og roligt fremad. Men der er fortsat en række spørgsmål, som hun mangler at få svar på. 

Login