Forskningschef og børnepsykolog: Frihed til skolerne kræver politisk mod
Politikernes dagsorden om mere frihed og færre tests i folkeskolerne fik vind i sejlene efter statsministerens nytårstale. Men hvor udstrakt bliver denne frihed? Det spørger Andreas Rasch-Christensen og Rasmus Alenkær i en fælles kronik.
Folkeskolen skal have mere frihed, mener flere politikere. Spørgsmålet er bare: hvordan?
Skolestarten i august bød på nye politiske initiativer og udmeldinger omkring folkeskolen. Radikale og SF vil tage et endegyldigt opgør med skolereformen. Ikke dens helt overordnede intentioner, men med lærerlockouten fra 2013 og den snævre politiske detailstyring. Skolerne skal have mere frihed og færre mål, og lærerne og pædagogerne skal have flere kolleger og bedre uddannelsesmuligheder.
Frihedsdagsordenen fik yderligere vind i sejlene efter statsministerens nytårstale. Ambitionen er, at frikommuneforsøgene i blandt andet Esbjerg og Holbæk skal udvides til at gælde alle skoler. På mange måder forfølges dermed den britiske professor Mel Ainscows princip om "lokale løsninger på lokale problemer foretaget af lokale aktører".