Forsker giver undervisningsassistenter topkarakter

UNDERVISNING: Undervisningsassistenter i folkeskolen er en nødvendighed, mener ekspert, som opfordrer til, at der kommer lovgivning på området, når forsøgsordningerne med assistenterne slutter i år.

De fremhæves af finske forskere som årsagen til Finlands topscorer i Pisa. Nu blåstempler den danske forsker Frans Ørsted undervisningsassistenter efter at have skrevet en ph.d om skoleforhold og undervisningsassistenter i Finland og fulgt forsøg, der finder sted med assistenterne i danske skole.

Forsøgsordningerne med undervisningsassistenter i de danske skoler slutter i år, og derfor håber Frans Ørsted, at politikerne vil følge op på de gode erfaringer og lave lovgivning, der understøtter ordningerne. Kommunerne har nemlig ikke økonomi til at fortsætte ordningerne selv.

Også ud fra arbejdsmiljømæssige hensyn anbefaler han undervisningsassistenterne.

"Jeg hører fra mange lærere, at uden en undervisningsassistent ville de have flere sygedage og et dårligere lærerliv," siger han til folkeskolen.dk.

Login