Flertal uden om regeringen ønsker ny redningspulje til VUC

HÅNDSRÆKNING: Socialdemokratiet vil tilføre VUC-sektoren en økonomisk redningspulje på 50 millioner og får opbakning fra rød blok og DF. De 50 millioner vil kunne holde lukningstruede VUC'er i live de næste fire år, vurderer Danske HF & VUC. 

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti er klar til at bakke op om Socialdemokratiets forslag om en ny økonomisk redningspulje på 50 millioner til de 13 lukningstruede VUC-afdelinger.

De 50 millioner skal sikre, at de 13 lukningstruede VUC-afdelinger ikke lider samme skæbne som de otte VUC-afdelinger, der efter sommerferien må dreje nøglen om, forklarer Socialdemokratiets VUC-ordfører, Trine Bramsen. 

”Det antal VUC-afdelinger, vi blev præsenteret for i sin tid, der kunne risikere at være lukningstruede, var langt mindre end det, vi nu ser. Derfor ønsker vi, at der skal være VUC-uddannelser i alle dele af Danmark,” siger Trine Bramsen til Altinget og fortsætter: 

Login