Fagpersoner og lokalpolitikere i fælles opråb: Sæt det gode børneliv øverst på den politiske dagsorden

I disse uger forhandler partier om Danmarks nære fremtid. Vi har en besked til forhandlerne: En af vor tids vigtigste opgaver er at skabe bedre rammer for børn og unge, hvor flere trives og udvikler sig, skriver de seks aktører.

"Vi har det bare sjovt. Nogle gange griner jeg så meget, at jeg er ved at tisse i bukserne, fordi min ven Marko, han er rigtig sjov. Han er helt kukkeluk." Sådan fortæller otteårige Nikoline i undersøgelsen "Det gode børneliv, ifølge børnene". Her kan man læse, at det som børnene grundlæggende ønsker sig, er nærvær, ro, sjove oplevelser og fællesskab.

Heldigvis oplever de fleste børn i Danmark et godt børneliv. De er glade, trives, udvikler sig, lærer og leger. Men vi ser også en anden tendens. Flere oplever at få udfordringer, som præger dem også senere i livet. De mistrives, føler sig ensomme, får diagnoser og får behov for specialtilbud. Andelen af børn med diagnoser er steget med 50 procent de seneste ti år.

Udfordringer med mistrivsel er ét af vor tids "vilde problemer". Altså så komplekst et problem, at vi er nødt til at tænke på tværs af vidensområder for at finde løsninger, der virker.

Login