Fagfolkenes sidste bastion

UNDERVISNINGSMINISTERIET: Undervisningsministeriet er den sidste bastion i centraladministrationen, hvor fagmedarbejdere stadig har kasketten på. Det har gjort det svært for skiftende regeringer at lave store revolutioner, skriver forfatterne til en ny bog om embedsværket.

Det er nemlig én af de sidste bastioner i centraladministrationen, der endnu ikke er blevet helt overtaget af de jurister, økonomer og cand.scient.pol.er - eller djøffer - som ellers sidder på magten i de fleste andre ministerier.

I Undervisningsministeriet har fagkonsulenterne, der har fingrene dybt nede i den praktiske undervisningspolitik, således stadig et afgørende ord at skulle have sagt - og det er en af grundene til, at det til stadighed viser sig vanskeligt for skiftende regeringer at lave store revolutioner i den danske skolepolitik.

Det er en af pointerne i den nye bog "Javel, hr. minister", som er skrevet af journalisterne Peter Mose og Susanne Hegelund, og som netop er udkommet. Den handler om det magtfulde danske embedsapparat, der med ministeriernes departementschefer i spidsen ofte udgør en selvstændig magtfaktor, der ikke altid danser efter de folkevalgtes pibe.

Login