Færre specialelever kan redde kommune-økonomi
INKLUSION: En lavere andel af folkeskoleelever i dyre specialtilbud er en af kommunernes eneste muligheder for flere folkeskole-ressourcer. Men uden nye investeringer i en ny rummelig folkeskole udskydes problemerne, lyder kritikken.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) slog opfordringen til mere inklusion fast med syvtommersøm.
"Der kommer ikke flere ressourcer til folkeskolen, for hvor skulle de komme fra? Udgifterne til specialtilbud er steget med 65 procent, og derfor er mere inkluderende undervisning i folkeskolen vejen frem," sagde ministeren i sin tale.
At inklusion for mange klinger som det magiske løsen for tiden, er der gode grunde til. Næsten 15 procent af de samlede folkeskoleudgifter bruges til et mindretal af specialelever, og tallet har været stærkt stigende i de sidste 10-15 år. Desuden tyder ingen empiri på, at elever i specialtilbud får bedre resultater, end de ville have gjort i en almindelig folkeskole - hvis der altså bliver taget hånd om dem. Og de "almindelige børn" tager på ingen måde skade af at inkludere flere elever med specielle behov, tværtimod øger inklusionen det sociale udbytte og forringer ikke fagligheden for dem.