Erhvervsuddannelser i fokus på årets Sorø-møde

SORØ: I tråd med Troels Lund Poulsens (V) udmelding om et 360-graders-eftersyn af erhvervsuddannelserne, har undervisningsministeren valgt erhvervsuddannelser som årets fikspunkt til Sorø-mødet i august.

Årets tema er erhvervsuddannelser og Danmark i vækst og er valgt af ministeren selv. Han pointerer i indbydelsen, at mødets tema hænger sammen det 360-graders-eftersyn af erhvervsuddannelserne, som blev aftalt i regeringens aftale med Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller om "Danmark som en vækstnation".

I indbydelsen understreger Troels Lund Poulsen, at Sorø-mødet skal bruges til at drøfte, hvordan erhvervsuddannelserne kan bidrage til væksten i fremtiden. For som ministeren selv skriver, så er mange af udfordringerne velkendte, og han henviser til, at flere og flere ufaglærte jobs forsvinder, og at demografien viser mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Login