Erhvervsakademierne skal "den tredje vej"

INTERVIEW: Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal sammen gå "den tredje vej" og sammen skabe bæredygtige undervisningsmiljøer som alternativ til universiteterne. Og erhvervsakademierne skal derfor ikke frygte fusioner, mener Søren Vang Rasmussen, rektor på UC Syddanmark.

Selvom den politiske aftale om erhvervsakademier og professionshøjskoler løber indtil 2015 med en planlagt evaluering i 2013, så diskuteres fremtiden for de to uddannelsesinstitutioner alligevel livligt. Senest meldte DI og LO ud, at erhvervsakademierne i højere grad skal være selvstændige institutioner. Men det er stik mod reformens intention, og der er mange fordele at opnå ved fusioner, mener rektor på UC Syddanmark, Søren Vang Rasmussen.

"Det handler om at skabe en ny bæredygtig institution, man kan næsten kalde den for "den tredje vej", hvor det ikke handler om, at den ene institution opsluger den anden, men at institutionerne er ligeværdige og sammen udvikler uddannelserne. Det er logisk at tænke på den måde, og det er grundlaget for reformen, for tre lag på de videregående uddannelser er for meget," siger han.

"Hvis man går den tredje vej, så vil de to forskellige typer af institutioner være i stand til at befrugte hinanden, sådan at det er til gensidig nytte. Men det forudsætter, at man kan skabe et samarbejde og et fusionsgrundlang på ligeværdig basis," slår Søren Vang Rasmussen fast.

Login