Enhedslisten kræver svar om omstridt arbejdsgruppe

ARBEJDSTID: Enhedslisten vil tage fat i børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), efter Danmarks Lærerforening endnu engang har fået udsat svaret på en aktindsigtsbegæring.

Siden arbejdsgruppen mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Finansministeriet og kommunernes interesseorganisation blev nedsat i begyndelsen februar i år, har lærerforeningen flere gange forsøgt at få indsigt i dets arbejde. Senest i slutningen af august i år, hvor aktindsigtsbegæringer blev sendt af sted til de to ministerier.

Men afgørelsen er blevet udsat flere gange, og i fredags fik lærerne en ny melding om, at de må vente lidt endnu.

"Regeringen har indgået en uhellig alliance med KL, og jeg kan i høj grad godt forstå lærernes frustration. Jeg fatter ikke, hvorfor ministerierne bliver ved med at trække afgørelsen ud, og derfor vil jeg nu tage det op med ministeren," siger Lars Dohn.

Login