DPU-leder: Vi kan ikke se passivt til, når antallet af dårlige læsere stiger
Ny international undersøgelse viser en overraskende negativ udvikling i danske elevers læseevne. Der bliver flere dårlige læsere, og de fleste af dem er drenge, skriver Claus Holm.
Forestil dig, at du ikke er i stand til at afkode taleboblerne i et Anders Blad, finde vejrudsigten på internettet eller orientere dig i partiernes holdninger til et folketingsvalg.
Det er faktisk situationen for et voksende antal danskere, viser den netop offentliggjorte PIRLS-undersøgelse, som sammenligner 4. klasseelevers læsekompetence i 65 lande. Og selvom danske elever, som gennemsnit betragtet, klarere sig fint, går udviklingen for de svageste læsere desværre i den forkerte retning.
Internationale statistiske undersøgelser som PIRLS kan ikke udpege præcise årsager til udviklingen, men de kan opregne en række fællestræk hos de elever, der klarer sig allerdårligst med læsningen: deres forældre er fattige på økonomiske og kulturelle ressourcer, de læser ikke bøger i fritiden, de taler ikke dansk i hjemmet, og hvis de går på en skole med disciplinære problemer og tilmed er drenge, er der fuld plade på dårlige forudsætninger.