Direktør for VUC Syd træder af

Direktøren fra VUC Syd har valgt at fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning for at gå på pension. Det betyder, at uddannelsescenteret skal finde en ny direktør.

VUC Syd skal begynde at lede efter en ny direktør, da Hans Jørgen Hansen har valgt at gå på pension med øjeblikkelig virkning. Det skriver JydskeVestkysten.

Den 63-årige afgående direktør er for øjeblikket sygemeldt, efter at han har været igennem en mediestorm om en studietur til Californien for ledelsen på VUC Syd.

Hans Jørgen Hansen begrunder sin afsked med, at han har været 37 år på arbejdsmarkedet.

Login