Differentieret undervisning er ikke hverdagskost
INTERVIEW: Snart 20 år efter enhedsskolen blev lovfæstet, halter det stadig for lærerne med at differentiere undervisningen ved andet end særlige lejligheder, viser ny evaluering. Her efterlyses også en klarere definition af begrebet fra Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen viser, at der er et gab mellem lærernes opfattelse af differentieret undervisning og den, som der i lovgivningen lægges op til, forklarer evalueringskonsulent i EVA og en af hovedmændene bag undersøgelsen, Kristine Bang Nielsen.
"Overordnet set er vi blevet opmærksomme på, at begrebet differentiering opfattes anderledes, end det var meningen. Forståelsen er mere smal, og lærerne svarer i undersøgelsen, at differentiering er noget, man kan gøre en gang imellem ved at dele eleverne op i for eksempel tværs-uger eller projektarbejde. Undervisningsdifferentiering gennemsyrer ikke undervisningen i folkeskolen," siger hun.
"Lærerne tænker det ikke ind i al undervisning, men det er nærmere en organiseringsform eller en metode, som de bruger til at dele eleverne op i tre hold efter fagligt niveau," siger hun og understreger, at det selvfølgelig også er at differentiere undervisningen, men at der er meget mere potentiale at udnytte.