DI: Optag til modefag skal begrænses

EUD: Det er ikke i orden over for de unge, at undervisningsministeren har fjernet adgangsbegrænsningerne til en række “modefag” på erhvervsuddannelserne. Det mener DI, som møder opbakning fra Liberal Alliance. Ministeren vil holde øje med udviklingen.

Det er dybt problematisk, at undervisningsminister Christine Antorini (S) har fjernet adgangsbegrænsningerne til en række populære “modefag” på erhvervsuddannelserne.

Det mener Anja Trier Wang, chefkonsulent hos DI, efter ministeren har valgt at give fri adgang til uddannelser som fotograf, film- og tv-produktionstekniker, fitnessinstruktør, digital medie og veterinærsygeplejerske.

“Hvis man optager alle de ansøgere, der er, vil tre fjerdedele ikke kunne få en læreplads bagefter. Derfor er det ikke ordentlig adfærd over for de unge, at vi optager dem, når vi på forhånd ved, at de er tvunget til at vælge om efter grundforløbet,” siger Anja Trier Wang, der også er formand for Billedmediernes Faglige Udvalg. 

Login