DF undrer sig over Haarders junior-SU

SANKTION: Dansk Folkeparti savner klare svar fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) i hans holdning til junior-SU.

Hvordan kan undervisningsminister Bertel Haarder (V) både være imod junior-SU og samtidig ville undersøge det nærmere?

Det undrer Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marlene Harpsøe sig over.

"Vi har lige indgået en finanslovsaftale, der betyder, at vi laver børnefamilieydelsen til 15-17-årige om til en ungeydelse. Det fastholder vi, og derfor undrer det mig, at Bertel Haarder er så vævende på det punkt. Jeg savner et klart svar fra Bertel Haarder på, om han vil beholde ungeydelsen, hvor sanktionen er på forældrene eller om han vil lægge ansvaret i hænderne på 15-17-årige. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor han står," siger Marlene Harpsøe.

Login