Det står der om uddannelse i regeringsgrundlaget

Altinget | Uddannelse har kigget regeringsgrundlaget igennem og samlet de relevante afsnit for daginstitutioner, folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser:

Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det kræver nytænkning i ungdomsuddannelserne og ikke mindst i folkeskolen, hvor op mod hver sjette ikke får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Samtidig er det regeringens mål, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse og at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse.

Samtidig er det regeringens mål, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse - gerne som et skridt på vejen til en videregående uddannelse. Indfrielse af regeringens målsætninger kræver, at der oprettes flere uddannelsespladser, og at kvaliteten af uddannelserne bliver bedre. Regeringen vil endvidere løbende øge investeringerne i forskning, så vi sikrer, at mindst 1 procent af BNP anvendes til forskning, fordi det bidrager til vækst.

Regeringen vil forny det danske uddannelses- og forskningssystem:

- En god skolegang grundlægges i daginstitutionerne. Derfor skal kvaliteten af daginstitutionerne øges. Regeringen vil drøfte veje hertil med kommunerne
f.eks. minimumsnormeringer.

- En bedre folkeskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen, og giver børnene lyst til og
forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

- Flere uddannelsespladser til unge og en uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne - med sikkerhed for praktikpladser.

- Bedre kvalitet i ungdomsuddannelserne ikke mindst på erhvervsuddannelserne med henblik på at begrænse det alt for store frafald.

- Højere kvalitet på de videregående uddannelser.

- Hurtigere igennem uddannelserne.

- Forskning på et højt niveau, så vi lægger fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand. Målet om at de offentlige forskningsinvesteringer udgør 1 procent af BNP skal være et gulv - ikke et loft. Og så skal forskningen afbureaukratiseres og forankres bredere i uddannelsesverdenen end hidtil.

- Mere uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse, herunder kompetencegivende uddannelse til ufaglærte, for at opkvalificere til nye jobmuligheder og dermed forbedre Danmarks konkurrenceevne.

Højere kvalitet i dagtilbuddene
Regeringen mener, at alle børn har ret til en god start på livet, hvor de har en tryg hverdag og bliver set og anerkendt. For langt de fleste børn er dagtilbuddene rammen om en stor del af børnelivet, og det er her grundstenen til en god skolegang lægges. Gode dagtilbud er ligeledes en vigtig forudsætning for at bryde den sociale arv. Derfor er det af afgørende betydning, at vores dagtilbud er af høj kvalitet.

Børn har brug for tryghed, udfordring, leg, samvær med voksne - ikke blot opsyn. Mange forældre har gennem flere år oplevet, at kvaliteten af dagtilbuddene er blevet udhulet, så der i dag er flere børn for hver voksen, og at pædagogerne i øvrigt anvender en større del af deres tid på aktiviteter, der ikke er vendt mod børnene.

Regeringen ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges, eksempelvis ved at der stilles krav om minimumsnormeringer. Antallet af lukkedage bør begrænses. Regeringen vil drøfte veje hertil med kommunerne.

Folkeskolen
Regeringen vil fremsætte forslag om en reform af folkeskolen. Folkeskolen skal være hele Danmarks skole. Vi skal have en faglig stærk folkeskole, der har plads til og er attraktiv for alle børn. En folkeskole, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen - uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har for uddannelse.

En folkeskole, hvor færre elever modtager specialundervisning og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer. En folkeskole, som kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber og motiverer til at lære mere. Og en folkeskole, der giver eleverne de bedste forudsætninger for at blive aktive og kritiske medborgere.

Regeringen indbyder alle partier til forhandlinger om "en ny start for folkeskolen" og til et reelt partnerskab, hvor folkeskolens aktører - elever, forældre, lærere, skoleledere og andre medarbejdere, kommuner, organisationer - forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder.

Et partnerskab, hvor ideologiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen. Et partnerskab, der giver plads til, at den enkelte elev kan udvikle sine potentialer bedst muligt i et velfungerende fællesskab.

Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise.

Derfor vil regeringen se positivt på ansøgninger fra kommuner, der ønsker at dispensere fra reglerne om kvalitetsrapporter, elevplaner og andre centralt fastsatte regler i lyset af kommunens egen indsats for at sikre evaluering af elevernes skolemæssige fremskridt og disses betydning for samspillet med forældrene.

Det er afgørende, at folkeskolen fortsat udvikler sin evalueringskultur. Derfor skal de løbende test tilrettelægges som interne, pædagogiske redskaber, der ikke anvendes til rangordning af skoler.

Folketinget skal skabe rammerne for en bedre folkeskole. Den enkelte skole skal - i fællesskab med kommunen - tilrettelægge sit arbejde og udvikle et værdigrundlag, som tager udgangspunkt i skolens elever og lærere. Elever, forældre og lærere skal have et medejerskab til skolen og skal kunne genkende skolens værdigrundlag i skoledagen.

En reform af folkeskolen skal:

- Sikre, at alle børn senest ved afslutningen af 2. klasse har lært at læse, skrive og regne og at elever, der har problemer med at lære, får hjælp hurtigst muligt.

- Sikre, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag.

- Sikre bedre ledelse. Folkeskolens ledere har en afgørende opgave. Det er vigtigt at skabe rammerne for fortsat udvikling af ledelsesopgaven.

- Skabe rammer for, at alle elever kan få det bedste udgangspunkt for skolearbejdet uanset baggrund og forudsætninger, f.eks. ved at give lektiehjælp og ved at medarbejdere med forskellige kompetencer kan give en relevant social indsats.

- Sikre, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning og ikke udskilles til specialundervisning.

- Forpligte skolens aktører på at skabe en tryg skolegang for alle uden uro, støj og mobning, så undervisnings- og arbejdsmiljøet i folkeskolen højnes. Derfor skal Lov
om Undervisningsmiljø revideres.

- Styrke kommunernes tilskyndelse til at oprette helhedsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan integreres i et helstøbt forløb over hele dagen.

- Styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden, f.eks. gennem udvidelse af sprogundervisningen, så der tilbydes undervisning i op til 3 fremmedsprog.

- Regeringen vil iværksætte forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrin.

Regeringen vil prioritere modersmålsundervisning.
Regeringen vil endvidere sikre, at det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole.

Erhvervsuddannelserne
Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Det kræver forbedringer på ungdomsuddannelserne, og der skal i særlig grad sættes ind over for det store frafald på erhvervsuddannelser. Samtidig skal der være valgmuligheder for dem, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Regeringen vil i de kommende år oprette flere uddannelsespladser, så de unge kan komme i gang med en uddannelse.

Regeringen vil som led i trepartsdrøftelserne komme med bud på, hvordan vi kan sikre bedre kvalitet på erhvervsuddannelserne. Det kan bl.a. ske ved, at mere undervisning bliver lærerstyret, færre elever på hvert hold og udvikling af faglige niveauer, der stiller realistiske krav og udfordrer alle elever så meget som muligt.

Alt for mange unge gennemfører ikke deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse.

Det skal bl.a. ske ved indførelse af sociale klausuler, hvor der ved offentlige udbud laves aftaler om, at leverandøren opretter eller har oprettet et bestemt antal praktikpladser dog ikke nødvendigvis til den konkrete opgave. Sociale klausuler skal udformes på en sådan måde, så det ikke udelukker virksomheder, hvor det ikke er relevant at have lærlinge, fra at byde på en opgave af den grund.

Samtidig skal det være dyrere for virksomheder, der ikke tager lærlinge, at svigte deres ansvar. I perioder med lavkonjunktur, hvor arbejdsgiverne ikke kan oprette de nødvendige praktikpladser, vil vi give de unge en garanti for en skolepraktikplads.

Gymnasierne
Regeringen ønsker generelt at øge kvaliteten af ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale uddannelser, som udgør den primære vej til videregående uddannelse. Der er bl.a. behov for at nedbringe klassestørrelserne, der mange steder er blevet en alvorlig barriere for ordentlig indlæring. Regeringen vil med udgangspunkt i sine uddannelsespolitiske målsætninger foretage et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold og rammer.

Taxameterreform
Regeringen vil desuden nedsætte et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Taxametersystemet skal bl.a. tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. forbedre uddannelsesdækningen i yderområderne.

Fleksuddannelse
Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse.

De videregående uddannelser
I fremtiden vil der mangle kvalificeret arbejdskraft, og derfor er det vigtigt nu at komme i gang med både en udvidelse og forbedring af de videregående uddannelser. I dag er målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse stort set opfyldt. Men analyser viser, at det ikke er nok, hvis det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes.

Der mangler en langsigtet plan for udvidelse og forbedring af de videregående uddannelser. Der skal langt flere studiepladser til, hvis behovet for veluddannet arbejdskraft skal opfyldes. Og der er brug for forbedringer af uddannelserne, hvis frafaldet på studierne skal undgås.

Derfor skal det nuværende mål hæves. Regeringen vil hæve målsætningen for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse til 60 pct. i 2020. Samtidig vil regeringen indføre en ny målsætning om, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Regeringen vil derfor øge antallet af studiepladser, så flere unge får en uddannelse og behovet for veluddannet arbejdskraft opfyldes. Regeringen vil udvide og forbedre uddannelserne i Danmark, så flere kommer i gang og færre falder fra. Og regeringen vil derfor samle alle videregående uddannelser under samme ministerium.

Regeringen vil:

- Oprette 10.000 flere studiepladser ved de videregående uddannelser frem mod 2020. Forslaget indfases fra 2012. Med tiltaget skaber regeringen mulighed for at 60-procentsmålsætningen vil være opfyldt i 2020.

- Styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.

- Ændre styrings- og bevillingssystemet for universiteter og de øvrige videregående uddannelser, så det giver større frihed og mindre detailregulering, samt bedre muligheder for at satse på kvalitet i uddannelserne og forskningen for at skabe de bedste uddannelser, den bedste forskning og et værdifuldt samspil med det omgivende samfund.

- Evaluere akkrediteringssystemerne for de videregående uddannelser og sikre det bedst mulige udbud af uddannelser på tværs af sektorer.

- Gennemføre flerårsaftalen om de kunstneriske uddannelser. Regeringen vil særligt vægte ambitionen om en øget internationalisering på alle uddannelsesinstitutionernes aktivitetsområder, samt koblingen til det resterende uddannelseslandskab.

- Forbedre overgangene fra en uddannelsessektor til en anden, f.eks. fra professionsbacheloruddannelserne til kandidatuddannelserne på universitet.

- Styrke professionshøjskolerne og dermed kvaliteten af velfærdsydelserne i Danmark, ved at sikre velfærdsuddannelser på et højt fagligt niveau, som understøtter en innovativ offentlig sektor og bidrager til udvikling af velfærdsteknologi. Professionshøjskolerne skal i et vist omfang, og i samarbejde med universiteterne, have mulighed for at få del i forskningsmidler og opbygge stærke videnscentre. Samtidig er det vigtigt at sikre samspillet mellem velfærdsuddannelser og mere teknisk og merkantilt prægede uddannelser, både på
professionshøjskolerne og mellem erhvervsakademierne, professionshøjskoler og universiteter.

Hurtigere igennem uddannelserne
Danske unge er væsentligt længere tid om at gennemføre deres uddannelse sammenlignet med unge i mange andre lande. Regeringen vil give unge en tilskyndelse til hurtigere at komme i gang med en uddannelse og til hurtigere at færdiggøre uddannelsen.

Det er regeringens opfattelse, at SU-systemet giver gode muligheder for, at alle med relevante kvalifikationer kan gennemføre en uddannelse uanset deres sociale baggrund.

Derfor vil regeringen bevare SU-systemet i dets nuværende form, men undersøge mulige positive incitamenter indenfor SU-systemet, der kan få unge til både at begynde tidligere på deres uddannelse og gøre uddannelsen hurtigere færdig end i dag.

Det skal endvidere undersøges, om det er muligt og forsvarligt at tilrettelægge uddannelserne anderledes, så de kan gennemføres på kortere tid - f.eks. ved kortere ferie og overgang fra to til tre årlige semestre. Uanset hvordan uddannelserne tilrettelægges, skal niveauet på den enkelte uddannelse fastholdes eller højnes.

Og så skal både bedre vejledning og nye optagelsesformer bidrage til at mindske frafaldet.

Mere uddannelse til dem, der har mindst uddannelse
Den globale konkurrence kræver, at den danske arbejdsstyrke opkvalificeres, og at alle lønmodtagere bliver mere opstillingsparate. Det er derfor ikke nok at satse på at uddanne børn og unge. Der er også behov for at forbedre kvalifikationerne blandt de voksne ufaglærte, så de bliver i stand til at varetage de nye job, der erstatter de gamle job, der flytter til udlandet.

Som led i trepartsforhandlingerne vil regeringen derfor drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvorledes der kan ske en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, bl.a. så flere ufaglærte får en kompetencegivende uddannelse. Målet er at løfte den samlede aktivitet, så flere personer får mulighed for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse - enten på faglært eller videregående niveau.