Denne uge: Heunicke skal redegøre for ”fuldstændig epidemikontrol”
KALENDER: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal i Folketingssalen svare på, hvad ”fuldstændig epidemikontrol” betyder, og om de ældste elever først kan komme i skole, når den er opnået. Torsdag skal børne- og undervisningsministeren i samråd om inklusion.
Tirsdag
I Folketingssalen er der tredjebehandling af lovforslag L 114, der er corona-nødloven på børne- og undervisningsområdet.
Gyldigheden af nødloven fra marts 2020 skal forlænges. Et flertal er enigt om at forlænge loven til 31. juli 2021.
Dog bliver der indført en mulighed for, at børne- og undervisningsministeren ”under særlige omstændigheder” kan forlænge nødloven til senest 16. november 2021.