Den havde politikerne ikke set komme: Hver tredje erhvervsskole vil tilbyde hf

FORVIRRING: Det skaber politisk rådvildhed, at 18 erhvervsskoler nu søger om at få lov til at udbyde den nye hf i konkurrence med gymnasier og VUC. ”Det har aldrig været meningen,” siger S-ordfører.

Forbavsede uddannelsespolitikere på Christiansborg må nu konstatere, at deres vedtagelse af den nye hf-uddannelse har fået utilsigtede konsekvenser, som ingen af dem havde set komme, da et bredt flertal indgik aftalen om gymnasiereformen før sommerferien.

Det viser sig nemlig nu, at den nye og mere professionsorienterede hf er så attraktiv, at foreløbig hver tredje erhvervsskole har søgt om at få lov til at udbyde hf i konkurrence med de hidtidige udbydere, som ellers er de almene gymnasier og VUC.

Foreløbig har 18 erhvervsskoler søgt i deres region om at få lov til at udbyde hf. Det svarer til hver tredje af de i alt 54 erhvervsskoler, der kan være med, fordi de i forvejen har hhx, htx eller eux.

Login