Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder
Rektor på CBS skifter sin stilling ud med et job som talentleder i revisionsvirksomheden Deloitte.
Rektor på CBS, Nikolaj Malchow-Møller, forlader universitet for at blive ny talentleder i Deloitte.
Det skriver revisionsfirmaet i en pressemeddelelse.
"Det har altid været hjerteblod for mig at sikre mennesker gode muligheder for at realisere deres potentialer. Nu står vi over for et arbejdsmarked i så hastig forandring, at det er afgørende at få tænkt talentudvikling og læring ind i et livslangt perspektiv. Jeg ser derfor meget frem til at være med til at indfri Deloittes ambitioner om livslang læring og løfte deres samfundsansvar," siger Nikolaj Malchow-Møller.