Danmarks klogeste klasse er kåret

KORT NYT: Vinderne af Smart Parat Svar-quizzen 2014 blev The A-Team fra Søndermarksskolen i Vejle. Quizzen er et samarbejde mellem Kulturstyrelsen og Danmarks børnebiblioteker.

Hensigten med Smart Parat Svar er at gøre de læsende børn til rollemodeller for de jævnaldrende kammerater, og dermed vise, at det er sejt at læse, at have viden og være smart på øverste etage, skriver Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Litteraturen er grundlaget for quizzen, hvor også emner som politik, spil og sport er med. Det overordnede mål med projektet er at fremme og fastholde større børns læselyst i et bredt perspektiv, men også at vise, at det er sejt at være ekspert på et område.

Næsten 400 af landets 6. klasser har forud for finalen deltaget i Smart Parat Svar-quizzen, hvor hver klasse har udvalgt fem klasserepræsentanter, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar. Resten af klassen bakker holdkammeraterne op fra sidelinjen, står der i pressemeddelelsen. 

Login