CBA finder løsning på akademistrid

SPALTNING: Bestyrelsen for CBA har nu lagt en plan for, hvordan de allerede til august kan blive et klassisk erhvervsakademi. Derudover vil CBA nu officielt arbejde for en fusion med KEA. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er begejstret.

"En enig bestyrelse har godkendt en udspaltningsplan, som betyder, at CBA bliver et klassisk erhvervsakademi," fortæller CBA's nye bestyrelsesformand Bent Greve, der til daglig er professor på Roskilde Universitet.

Udmeldingen kommer efter en lang periode med forvirring og uenighed om, hvad der skulle ske med akademiet, som indtil nu har været et "light-akademi". Ifølge aftalen skal de fire moderskoler, som i 2008 dannede akademiet, nu overføre kontante beløb, medarbejdere og lokaliteter til akademiet den 1. august i år. Samlet set vil der blive overført 19,2 millioner kroner til CBA, og det gør ifølge Bent Greve akademiet økonomisk bæredygtigt.

Laborantskolen under den hårdt pressede Erhvervsskolen Nordsjælland, som kom ud af 2011 med et underskud på godt 55 millioner kroner, overtager CBA også.

Login