Bureaukrati er stopklods for nye skoleledere

UDSKIFTNING: Skolelederne bliver ældre og ældre, men de unge lærere vil ikke overtage. Et problem, mener Skolelederforeningen og DLF, der efterspørger mere frihed og mindre bureaukrati.

Mere end hver anden folkeskoleleder i Danmark er over 50 år - og de unge lærere står ikke i kø for at overtage, når de nuværende ledere om nogle år går på pension.

Det konkluderer en rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der netop er offentliggjort.

At ledermanglen truer er dog ikke kun et resultat af, at andelen af ældre lærere er steget, og at et større generationsskifte snart presser sig på. Årsagen er i lige så høj grad, at lærerne er tilbageholdende med at satse på en lederkarriere. Ifølge de adspurgte lærere i rapporten er jobbet som leder nemlig alt for bureaukratisk og administrativt.

Login